Microsoft Dynamics 365 for Finance and Operations er Microsofts nyeste ERP-system til mellemstore og store virksomheder. Det nye Dynamics er fyldt med masser af nye funktioner, som kan øge væksten i din virksomhed markant.
I denne artikel har vi samlet alt, hvad du skal vide omkring det nye Microsoft Dynamics 365, herunder hvilke versioner du kan få, hvad de forskellige værktøjer i systemet kan hjælpe dig med, sikkerheds-arkitekturen og meget, meget mere.
Hos Datacon sidder vi altid klar til at hjælpe dig med, at finde den helt rette ERP-løsning, så din virksomhed kan præstere på allerhøjeste niveau.
DE 3 STØRSTE FORDELE VED MICROSOFT DYNAMICS 365
Microsoft Dynamics 365 for Finance and Operations er den nyeste version af dét ERP-system, du måske kender som ’Microsoft Dynamics AX’.
Med Microsoft Dynamics 365 har vi som brugere fået et ERP-system med banebrydende teknologi og innovativ udvikling. Microsoft giver dig først og fremmest mulighed for at designe dit ERP-system som en 100% cloud-baseret løsning, hvilket giver dig en række af vigtige fordele, så du både kan imødekomme dine kunders behov og gribe nye muligheder.
Nogle af de mange nye fordele ved Microsoft Dynamics 365:
- Du får hurtigere responstider
- Det er blevet nemmere at opgradere sit ERP-system (og billigere)
- Din datasikkerhed bliver styrket markant
FÅ HURTIGE RESPONSTIDER MED MICROSOFT DYNAMICS 365
Siden Microsoft Dynamics 365 primært er en cloud-baseret løsning, vil du opleve hurtige responstider, hvilket øger din organisations produktivitet markant.
De hurtigere responstider får samtidig dine medarbejdere til at føle sig mere effektive, og som i så mange andre facetter af livet, hænger det ofte sådan sammen, at når noget er nemt at bruge, så bruger man det ganske enkelt mere. Den tankegang og arbejdskultur er noget, der er understøttet af et moderne ERP-system i skyen.
OPDATER DIT ERP-SYSTEM HURTIGERE OG NEMMERE
En af Microsofts tanker bag den nye cloud-baserede strategi er, at sikre dig en enklere proces omkring fremtidige opgraderinger af dit ERP-system.
Derfor er det nu slut med at gennemkode dit system.
I stedet tilpasses Dynamics 365 via såkaldte ’extensions’. Som navnet antyder, vil vi som partnere i stedet tilpasse applikationen via udvidelser, i stedet for at ændre direkte i standardkoden.
Det er stadig muligt at specialtilpasse løsningen til din virksomhed, men som en tilføjelse til koden og ikke som en direkte ændring i koden, som vi kender det i dag.
På den måde slipper du som kunde uden om den svære og dyre opgradering i fremtiden.
Opgraderinger skal nemlig ikke gennemgå en større analyse før implementering, hvorfor din ERP-platform kan holdes opdateret med den nyeste software, uden at du skal lave større investeringer. Det sikrer dig samtidig en signifikant levetidsforlængelse af din ERP-løsning.
EN LANGT HØJERE EVNE TIL HURTIGT AT KUNNE TILPASSE SIG
Cloud-løsningen kan være af afgørende betydning for jeres fremtidige innovationshastighed.
Da verden i dag er præget af konstant forandring og mange nye muligheder, er der behov for hurtige tilpasningsmuligheder.
Med en Microsoft Dynamics 365 som cloud-løsning har din virksomhed netop valgt en platform, der gør det enkelt og hurtigt for dig at opgradere din løsning, således at du altid er opdateret med de nyeste funktioner.
Microsoft har fra 1. april 2019 indført månedlige softwareopdateringer til Dynamics 365. Mens det tidligere kun har været i april og oktober, bliver funktionaliteten nu kontinuerligt forbedret hver måned!
HØJ SIKKERHED
I modsætning til tidligere, ligger din ERP-løsning nu i Microsofts eget datacenter. Det betyder at Microsoft ’hoster’ din applikation, og at du kan slippe for driftsfunktioner som anskaffelse og drift af økonomisk tunge servere, back-up og sikkerhedsforanstaltninger.
Alt dette har Microsoft nemlig allerede sørget for. Dynamics 365 er designet til at optimere sikkerheden af dine data, heriblandt at leve fuldt op til de centrale krav i GDPR, om at beskytte de personfølsomme data.
Cloud-løsningen giver dig samtidig sikkerhed fra hyppige opdateringer og certificerede løsninger, hvilket gør systemet mere rentabelt end nogensinde før.
MICROSOFT HAR ALLEREDE SKABT RAMMERNE FOR DIG
Da Microsoft Dynamics 365 er født i skyen og hele løsningen ligger i Microsofts eget datacenter, skal du ikke længere selv tænke på vedligeholdelse af platformen eller indkøb og opbevaring af økonomisk tunge servere.
Omkostningsstrukturen er derfor også en anden end vi kender den. Hvor vi er vant til en relativt høj initiel investering upfront og en mindre årlig licensværdi, adskiller cloud sig ved at være abonnementsbaseret, hvor du betaler en pris pr. bruger pr. måned for at bruge platformen – i stedet for at købe store licenser. Dette gebyr er noget højere end din løbende licensomkostning på on-premise, men du slipper samtidig for at lave en større investering til at starte med, da denne investering i stedet er delt ud på dine månedlige betalinger.
Da du på cloud-løsningen lejer et antal brugere pr. måned, mens du på en on-premise køber adgangen til disse brugere, er cloud-løsningen væsentlig mere fleksibel, da den er mere skalérbar.
Du betaler as-you-go, og kun for det du har brug for lige nu. Derfor kan du nemt og hurtigt skalere op eller ned på antallet af brugere, i takt med virksomhedens vækst eller ved sæsonbestemte spidsbelastninger – og skal altså ikke ud at investere i mere hardware, for at kunne håndtere en større systembelastning.
Hos Datacon er Cloud en måde at tænke forretning på – og en strategi vi aktivt bruger for at give vores kunder de bedste forudsætninger for digitalisering og innovation – både nu, og i fremtiden.
VÆLG IMELLEM CLOUD, ON-PREMISE ELLER MÅSKE EN HYBRID LØSNING?
Selvom der er mange fordele ved at anvende en cloud-løsning i forbindelse med dit ERP-system, så er det ikke et must. I stedet har Microsoft opstillet tre forskellige løsninger som du kan vælge imellem.
Disse tre løsninger inkluderer:
- En cloud-løsning
- En cloud and edge-løsning (hybrid)
- En on-premise løsning
Alle disse tre løsninger har fordele og ulemper, som vi har opsummeret nedenfor:
- Cloud
Dynamics 365 er født i skyen. Det betyder at hele løsningen lægger i Microsofts eget datacenter. Det betyder samtidig, at du ikke selv skal tænke på indkøb og drift af servere, back-up og sikkerhed. I stedet for at købe licenser, betales der her en pris pr. bruger pr. måned, hvilket er med til at give dig et bedre overblik over dine udgifter.
- Cloud and edge (hybrid)
Dynamics 365 Cloud and Edge er en kombinationsløsning af cloud og serverversionen. Her kan du vælge at have udvalgte data liggende på lokale servere, så du kan fortsætte driften, selv hvis forbindelsen til Microsofts datacenter skulle forsvinde. Data på lokale servere synkroniseres til den cloud-baserede del, hvilket giver mulighed for at anvende de nye cloud-teknologier.
- Local business data (on-premise)
Dynamics 365 Local Business Data er næsten en almindelig on-premise løsning med data, der ligger på virksomhedens egne servere. Dvs. du selv eller din partner ’hoster’ systemet, præcis som du kender det. Dog skal løsningen sættes i drift og vedligeholdes gennem Microsoft Lifecycle Services (LCS). Denne løsning har den begrænsning, at nogle af de nyeste cloud-teknologier ikke kan anvendes uden egne tilretninger og integrationer. Det drejer sig om Microsoft Flow, PowerApps og Machine Learning. Herudover er Power BI ikke en del af on-premise, men skal tilkøbes. Løsningen kan desuden ikke automatisk integrere data mellem de forskellige Dynamics produkter, da dette skal ske med Common Data Service funktionen og BYOD, der indtil videre kun er i cloud-løsningen.
For at se den fulde oversigt over forskellen på cloud og on-premise, har vi samlet alle elementerne lige her.
HVAD HJÆLPER MICROSOFT DYNAMICS 365 DIG MED?
Med de komplette værktøjer i Dynamics 365 kan du få endnu mere gang i din forretning med global skalérbarhed og digital intelligens. Lad os præsentere nogle af de værktøjer du kan få allermest gavn af:
- Integreret Business Intelligence
Microsoft Dynamics 365 er blandt andet kendetegnet ved, at inkludere business intelligence værktøjet, Power BI, i den samlede pakke. Med Power BI får du mulighed for at opdage nye forretningsmuligheder og få dyb indsigt i din virksomhed, via stærk visualisering og anvendelse af data fra en lang række af datakilder. På den måde får I som virksomhed det bedste grundlag for, at træffe de bedste beslutninger i dagligdagen. I stedet for rapportering i forskellige systemer, tilbyder Power BI din virksomhed at få et samlet dashboard med kombination af data fra decentrale systemer – i ét centralt datasystem.
- Detail
Giv dine sælgere det produkt og de kundeoplysninger de behøver, for at kunne yde omgående, personligt tilpasset service – på tværs af sociale medier, mobilwebsteder, butikker og andre touch points for detailhandlen. Microsoft Dynamics 365 hjælper dig blandt andet med at levere ekstraordinære kundeoplevelser, flytte produkter problemfrit fra indkøb til salg og foretage effektive salgskampagner.
- Økonomistyring
Få alle tal og dataanalyser i realtid med Dynamics 365. ERP-systemet giver dig de relevante data, du behøver for at levere strategisk, databaseret indsigt. På den måde kan du få øjeblikkelig økonomisk indsigt og bedre beslutningsstøtte.
- Lagerstyring
Med Microsoft Dynamics 365 får du værktøjer til at automatisere dine lagerprocesser og derved reducere dine driftsomkostninger. Du får blandt andet bedre muligheder til at styre jeres læg-på-lager, kvalitetskontrol og plukoperationer. Og med et fleksibelt workflow kan I hurtigt reagere på skiftende forretningsbehov.
- Budgetplanlægning
Dynamics 365 gør budgettering nemmere med brugervenlige værktøjer til dine budgetansvarlige. En guide hjælper dem med at oprette skabeloner til budgetplanlægning i Microsoft Excel og når budgetterne skal revideres og godkendes, videresendes budgetplaner og øvrige dokumenter automatisk til de rette personer.
- Prognoser baseret på efterspørgsel
Opret mere nøjagtige prognoser baseret på efterspørgsel, for at skabe korrekt lagervolumen og minimere dine lageromkostninger. ERP-systemet bruger intelligente Microsoft SQL Server-prognosealgoritmer, Microsoft Excel-visualiseringer og Dynamics 365 modellen til generering af pålidelige prognoser.
- E-commerce
Giv dine kunder bedre købsoplevelser med integrerede e-handelsfunktioner i tilknytning til sociale medier. Opret kampagner og skab interesse hos dine kunder via deres foretrukne sociale mediekanaler.
- Optag træningsguides
Dynamics 365 indeholder en Task Recorder, du kan benytte til at optage arbejdsprocesser. Du kan samtidig berige denne med forklaringer og efterfølgende afspille den direkte i applikationen, som værktøj til at træne medarbejdere eller som en huskeseddel på opgaver. Glem alt om at sidde og fumle med forskellige dokumenter – du får alt du skal bruge direkte i systemet.
- PowerApps
Microsoft Dynamics 365 kan løbende udbygges ved, at du tager flere applikationer i brug. Disse leveres både af Microsoft og tredjeparts-leverandører. Mange kan findes i Microsoft AppSource og der kommer løbende flere til – fuldstændig som du kender det fra din egen mobil. Ved at anvende Microsoft Dynamics 365, kan virksomheden endvidere udvikle deres egne ’PowerApps’, som bygges på en både enkel, intuitiv og sikker måde, samt dele dem med resten af organisationen.
Microsoft PowerApps er et værktøj til udvikling af apps, som kan afvikles både i en browser samt på tablets og telefoner. Der kræves ikke nogen stor programmeringserfaring for at komme i gang, da applikationerne bygges ud fra eksempler og skabeloner på en intuitiv og interaktiv måde.
PowerApps kan blandt andet anvendes til applikationer til tidsregistrering, rejseomkostninger og meget andet. Der er faktisk ingen reelle begrænsninger på hvilke typer applikationer, du kan oprette. Du kan sågår forbinde det til mange forskellige slags systemer, såsom Facebook, Google Drive, Excel, Outlook, Power BI og mange andre.
- Flow
Microsoft Flow er et værktøj til automatisering af arbejdsgange (’flows’). Et flow vil ofte køre automatisk på baggrund af en ’begivenhed’, fx oprettelsen af en fil, en ændring i en tabel i en database, modtagelse af en e-mail der opfylder bestemte kriterier, på faste tidspunkter etc.
Ligesom med PowerApps kan et flow oprettes fra bunden, der kan tage udgangspunkt i en af de mange skabeloner der findes. Et flow består af et startkriterie og en serie af handlinger. Eksempelvis kan modtagelsen af en e-mail fra en bestemt person være et startkriterie, der først igangsætter oprettelsen af en opgave i fx Outlook og dernæst indsætter en linje i et Excel-ark eller en database.
- Ovenstående er blot nogle af de mange forretningsskabende elementer og funktioner du vil opleve i Microsoft Dynamics 365.
FÅ MAKSIMAL DATASIKKERHED MED DYNAMICS 365
I Dynamics 365 bliver brugeren autenticeret og tildelt adgang til funktioner i applikationen, ved at tildele brugeren roller og privilegier. Selve adgangen til data styres af security roles og policies.
Datasikkerheden kan begrænse adgang til tabeller, felter eller specifikke poster i en tabel, således at dine data kun er tilgængelige for de rette personer.
Data gemmes i Microsofts to datacentre, der er placeret i henholdsvis Holland og Irland. Sikkerhedslaget i Dynamics 365 sikrer, at der er fuld kontrol over hvem der har adgang til de forskellige data i applikationen – et vigtigt punkt for at overholde GDPR.
Et andet centralt krav i GDPR er, at beskytte de personfølsomme data der behandles. Dynamics 365 er derfor designet til at optimere sikkerheden af dine data. Data der sendes mellem Microsofts datacentre og brugerens enhed er krypteret. Data der gemmes i Microsofts datacentre, er ligeledes krypteret.
SÅDAN ARBEJDER VI MED MICROSOFT DYNAMICS 365
Hos Datacon er vi altid klar til at hjælpe dig med, at finde den helt rette ERP-løsning til din virksomhed. Vi har arbejdet med ERP-systemer siden 1987 og har derfor mere end 30 års erfaring.
Selvom vi er dedikerede specialister i Microsoft Dynamics, er vi også opmærksomme på, hvilke andre fordele og ulemper der er ved dette og ikke mindst andre ERP-systemer.
Vi er derfor altid interesseret i at rådgive virksomheder, så de finder den helt rigtige løsning – det er nemlig ikke altid Dynamics 365. Det kommer helt an på omstændighederne.
Vi er Microsoft Gold Certified Partner på Enterprise Ressource Planning, hvilket repræsenterer det højeste niveau af kompetencer og ekspertise på Microsofts teknologier. Dette er en understregning af vores mange års erfaring og kompetencer.
Udover at have et stort kendskab til Microsoft Dynamics og dets mange programmer og funktioner, har vi også en stor indsigt i en lang række brancher. I vores verden er to kunder aldrig helt ens og vores vigtigste opgave er derfor, at udvikle løsninger til vores kunder, som passer til netop deres behov. ERP-systemer byder på masser af muligheder og her er det afgørende, at man holder tungen lige i munden og vælger de rette løsninger, hvis man vil opnå de bedste resultater.
LIVE FOR-ANALYSE AF MICROSOFT DYNAMICS 365
Lad os introducere dig for konceptet ”Live for-analyse af en standard Dynamics 365”.
Microsoft har med Dynamics 365 tilført endnu mere funktionalitet til dit ERP-system. Med andre ord: Du behøver ikke tage alle dine tilretninger fra AX med over.
Men hvordan ved du hvilke du kan undvære? Dét er der kommet en smart måde at finde ud af!
Med en live for-analyse får du en test-udgave af Dynamics 365 med dine egne data, men uden alle dine tilretninger. På den måde finder du ud af, præcis hvilke processer der kan gennemføres i Dynamics 365 og hvilke der kræver tilretning.
På den måde spilder du ikke en masse unødvendige udviklingstimer og får et langt mere praksisnært billede af din opgradering.
KONTAKT OS I DAG – OG LAD OS GØRE DIN VIRKSOMHED ENDNU BEDRE
Ved at samarbejde med os, får du kort sagt en samarbejdspartner, som kender Microsoft Dynamics til fingerspidserne.
Det betyder, at du kan fokusere på din kerneforretning og på at skabe værdi for dine kunder, og lade Datacon og Microsoft være din samarbejdspartner, til at strømline dine forretningsaktiviteter.
Kontakt os i dag, og lad os hjælpe dig med at gøre din virksomhed endnu mere effektiv.
LAD OS RINGE DIG OP
Send os dit nummer, så ringer vi dig op til en uforpligtende snak.
.. ELLER GIV OS ET KALD
Kontakt os på nedenstående nummer eller mail.
- Kenn Buhl
Direktør - T: +45 28 101 430
Send en mail til Kenn