Det er med stor glæde og stolthed, at vi kan offentliggøre, at vi har indgået en aftale med den grønlandske detailgigant, KNI, om implementering af Microsoft Dynamics 365 for Finance and Operations.
Som del af et større procesprojekt har KNI valgt, at implementere den nyeste og mest innovative teknologi på markedet, som netop Microsoft Dynamics 365 tilbyder.
Med de komplette værktøjer i Microsofts nyeste udgave af deres ERP-system til mellemstore og store virksomheder, får KNI en fremragende løsning til at understøtte deres nuværende og fremtidige forretningsgange.
AFTALEN INDEHOLDER
Aftalen har en værdi af et tocifret millionbeløb, og er et flerårigt projekt.
Projektet gennemføres i en række etaper med løbende evaluering af både metoder, processer etc. Dette for at minimere risikoen i gennemførslen af projektet, samt hele tiden sikre at organisation og processer er synkrone.
Datacon har leveret løsninger til KNI igennem snart 25 år. Takket være det mangeårige tætte samarbejde, er vi, udover et stort kendskab til detailbranchen, meget fortrolige med KNI’s krav og behov, samt de grønlandske forhold. Særligt Datacons store kendskab til både KNI og de grønlandske udfordringer, gør at KNI får et signifikant forspring, ved at benytte en erfaren partner på opgaven.
Vi glæder os meget, til at komme i gang med projektet og endnu et godt samarbejde med KNI.
MICROSOFT DYNAMICS 365
Microsoft Dynamics 365 er den nyeste version af det, du måske kender som Microsoft Dynamics AX.
Med Dynamics 365 har vi som brugere fået et ERP-system med banebrydende teknologi og innovativ udvikling.
Allerede kort efter lanceringen har Microsoft modtaget stor anerkendelse, heriblandt med kåringen som Årets produkt 2017 af den globale medievirksomhed, TMC, samt flere andre priser.
En af de nye detaljer ved Microsoft Dynamics 365 er, at du kan få det i 3 forskellige versioner: ”Cloud”, ”Local Business Data” (on-premise) eller ”Cloud and edge” (kombination af begge – en hybrid).
Udover blandt andet omkostningsstrukturen, er forskellen særligt varetagelsen af it-infrastrukturen, nemlig hvem der drifter systemet.
På en cloud-løsning ’hoster’ Microsoft selv systemet, mens du ved en on-premise-løsning selv har ansvaret – hvad enten løsningen administreres af din egen it-afdeling eller hostes hos en partner.
Du kan læse mere omkring cloud vs. on-premise her, hvor vi har redegjort for, hvilke elementer du bør være opmærksom på.
KNI har valgt Local Business Data (On-premise), blandt andet på grund af de grønlandske netværksforhold. På cloud-versionen er du afhængig af en stabil og tilstrækkelig hurtig adgang til Microsofts datacenter, mens du på on-premise kun er afhængig af kvaliteten af netværksadgangen lokalt.
KNI leverer varer til selv de fjerneste grønlandske bygder, hvor en stabil internetadgang er endnu sværere at opretholde.
Vil du vide mere om Microsoft Dynamics 365, kan du læse mere lige her, hvor vi har samlet alt hvad du skal vide. Lige fra de forskellige versioner og værktøjer, sikkerheds-arkitekturen og meget mere.
OM KNI
KNI består af 4 forretningsenheder, der forsyner hele Grønland med blandt andet dagligvarer, forbrugsgoder og brændstoffer.
- Detailkæden, Pilersuisoq, driver butikker med dagligvarer og andre forbrugsartikler, Duty-Free handlen i Grønlands internationale lufthavn samt webshoppen, Pisisa.
- Polaroil varetager forsyningen af flydende brændstoffer til hele Grønland
- KNI Engros sælger og distribuerer varer til grønlandske virksomheder og institutioner
- Slagteriet, Neqi, slagter og forædler blandt andet lam
KNI beskæftiger ca. 1.000 medarbejdere og genererer årligt en omsætning på knap 2,5 mia. kr.
OM DATACON
Datacon er en anerkendt leverandør af ERP-systemet, Microsoft Dynamics. Vi har leveret løsninger til detail-, grossist- og produktionsbranchen siden 1987, der skaber værdi og styrker bundlinjen hos vores kunder.
Vi har nogle af landets bedste specialister og bestræber os på hele tiden at have de højeste certificeringer inden for vores område, heriblandt som Microsoft Gold Partner, der repræsenterer det højeste kompetenceniveau og ekspertise på Microsofts teknologier.
FÅ ENDNU MERE UD AF DIT ERP-SYSTEM
Vil du også tage dit ERP-system til det næste niveau?
Kontakt os i dag eller udfyld vores kontaktformular, og lad os hjælpe dig med at finde det rigtige ERP-system til din virksomhed.
Vi står altid til rådighed, og har samlet et stærkt hold af specialister, til at udvikle de bedste løsninger for dig!
Kontakt os på nedenstående nummer eller mail.
-
Kenn Buhl
Direktør - T: +45 28 101 430
Send en mail til Kenn