Microsoft Dynamics 365 kan løbende udbygges ved, at virksomheden tager flere applikationer i brug, leveret både af Microsoft og tredjeparts-leverandører. Mange kan findes i Microsoft AppSource og der kommer løbende flere til. Ved at anvende Microsoft Dynamics 365 med tjenesterne Microsoft PowerApps, Microsoft Flow og Common Data Service (CDS) kan virksomheden udnytte den viden, der findes hos organisationens egne superbrugere og interne domæneeksperter ved at lade dem udvikle egne ’PowerApps’ applikationer på en både enkel, intuitiv og sikker måde og dele dem med resten af organisationen i Microsoft AppSource. I det nedenstående vil vi fortælle, om værdien af PowerApps.
Microsoft PowerApps
Microsoft PowerApps er et værktøj og en tjeneste til udvikling af apps, der kan deles med andre i organisationen, som kan afvikles både i en browser, under Windows 10 og på tablets og telefoner. PowerApps henvender sig til både virksomhedens egne superbrugere og almindelige udviklere. Der kræves ikke nogen stor programmeringserfaring for at komme i gang, da applikationerne bygges ud fra eksempler og skabeloner på en intuitiv og interaktiv måde.
PowerApps kan bl.a. anvendes til at udvikle forskellige typer af applikationer til indsamling af oplysninger fra brugere, kørsel af workflows og visning af data præsenteret via tabeller og grafer. Andre anvendelsesmuligheder kan være applikationer til registrering af tid, rejseomkostninger, løbende information om systemer og status og meget andet. Der er ingen begrænsninger på hvilke typer applikationer, du kan oprette.
Et vigtigt aspekt af PowerApps er data og applikationer i PowerApps kan have en eller flere ’data sources’, som visningsobjekterne forbindes til. En ’data source’ oprettes ud fra ’Connections’ – forbindelser til mange forskellige slags systemer. Der findes mange foruddefinerede forbindelser, der blot skal konfigureres med få, enkle oplysninger for at virke. Eksempler er Facebook, Google Drive, Office 365-applikationerne (f.eks. Excel), Outlook, Power BI, SharePoint, Dynamics 365 for Operations, et almindeligt filsystem, SQL Servere og ikke mindst flere forskellige Azure services som Azure Queue og Azure DocumentDb – og mange andre systemer.
Når en PowerApps applikation er klar til brug, kan den deles med resten af organisationen (eller blot udvalgte kollegaer). Når en applikation er delt med en bruger, vil applikationen kunne startes fra Dynamics 365-portalen for den pågældende bruger.