Til et stort Dynamics 365 for Finance and Operations projekt, hos en af vores spændende kunder inden for engros og detail, søger vi en energisk og resultatorienteret Udvikler til vores kontor i Allerød.
Brænder du for at arbejde med den nyeste teknologi inden for Microsoft Dynamics 365 og vil du, sammen med et team af dedikerede kollegaer, udvikle den mest optimale og fremtidssikrede løsning til vores kunde?
Så er du kommet til det helt rette sted.
PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER
- Medvirke til at føre vores projekt succesfuldt i mål
- Udvikle løsninger i X++ og kvalitetssikre egen kode
- Designe løsninger i samarbejde med konsulenterne
- Estimere udviklingsopgaver
KOMPETENCER OG ERFARING
- Forståelse og interesse for de processer og udfordringer, der er i en handelsvirksomhed, og en naturlig lyst til konstant at finde den bedste løsning på disse
- Forståelse og stor interesse for mulighederne i Dynamics 365 for Finance and Operations
- Du har minimum 3 års erfaring med AX samt erfaring fra min. ét Dynamics 365 projekt
- Du har meget gerne erfaring med MPOS, EPOS eller andre kasseløsninger
- Du har meget gerne erfaring med SSRS eller andre produkter i ”Microsoft-stakken”
- Du er forretningsorienteret og kvalitetsbevidst
- Du er fagligt nysgerrig! Du har derfor evnen og lysten til løbende at tilegne dig ny viden, der styrker din faglige indsigt
DATACON TILBYDER
Datacon tilbyder dig en spændende og udviklende stilling i et dynamisk miljø med gode kollegaer, som gør det sjovt at gå på arbejde. Du er med til at skabe din egen fremtid og har store muligheder for at være med til at præge jobbet.
Du kommer til at indgå i et team af meget kompetente forretningskonsulenter og udviklere, som fokuserer på at levere den rigtige løsning til kunden til tiden. Vi gør meget ud af at dygtiggøre vores medarbejdere, så vi hele tiden har de højeste certificeringer inden for vores område. Heraf udveksler vi løbende idéer og sparrer meget med hinanden i teamet.
Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesforhold, herunder pensionsordning, frokostordning, sundhedsforsikring og sociale arrangementer.
ANSØGNING
Er du interesseret i stillingen, bedes du sende din ansøgning og tilhørende CV til:
Direktør, Kenn Buhl, på kbu@datacon.dk
Vi behandler ansøgningerne løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kenn på telefon 28 101 430.
DET PRAKTISKE
Arbejdssted: Du vil primært arbejde på vores kontor i Allerød.
Stillingstype: Stillingen er fuldtid.
Tiltrædelse: Stillingen ønskes besat snarest muligt.
OM DATACON
Datacon er en anerkendt leverandør af ERP-systemet, Microsoft Dynamics. Vi har leveret løsninger til detail- og grossisthandlen siden 1987, der skaber værdi hos vores kunder og styrker deres bundlinje.
Vi er Microsoft Gold Partner på Enterprise Ressource Planning, hvilket repræsenterer det højeste niveau af kompetencer og ekspertise på Microsofts teknologier.