OK SNACKS

IT, DER SKUBBER TIL KULTUR OG ORGANISATION, BANER VEJEN FOR FREMTIDEN

Hos OK Snacks har man erkendt, at man skal kravle, før man kan gå, i bestræbelsen på at anvende it som strategisk værktøj. Drømmen er at kunne opsamle data, som ledelsen kan anvende som beslutningsgrundlag for strategi og mål. Denne drøm er absolut realistisk, men indførelsen af it tager den tid det tager.

 

MEDARBEJDERNE SKAL KUNNE FØLGE MED

Det kræver mere end blot et skarpt tilrettelagt regnearksprojekt. Medarbejderne skal både føle sig som en del af projektet og kunne følge med.

”Det har ændret vores organisation,” siger fabrikschef Preben Funch ved OK Snacks om implementering af Microsoft Dynamics AX som en hosting-løsning og forklarer, at det kræver, at hvert led i værdikæden skal kende sit ansvar. ”Vi var nødt til at implementere it dybere i organisationen end oprindelig forventet.”

Dette har blandt andet medført en skarp adskillelse af produktion og lager med en øget  effektivitet til følge.

”Dynamics AX har krævet en skærpelse af datafangsten, samt at der er strammet op om  disciplinerne – begge dele er en gevinst for huset,” siger Preben Funch.

 

WORK SMARTER NOT HARDER

Den 1. april 2014 gik det nye system i luften, og der er stadig meget værdi at hente med implementeringen af Dynamics AX, vurderer teknisk chef ved OK Snacks Jens E. Sørensen: ”Vi er cirka halvvejs. Arbejdsprocesserne frem til selve produktionen af de forskellige produkter, som snacks, flæskesvær, popcorn, nødder mv., foregår stadig for en stor del på papir.”

Alle i organisationen skal finde sin plads i den nye struktur. Snacks-virksomheden er gået fra 5 pc-brugere til 30. ”Vi skal ikke løbe hurtigere, men derimod ’work smarter, not harder’.”

Det betyder, at der bliver arbejdsfunktioner, der på sigt får frigivet mere tid, som skal allokeres til områder, der tilfører virksomheden værdi.

 

MULIGHED FOR AT AGERE PÅ 100% VALIDE TAL

Adgang til oplysninger om for eksempel det reelle dækningsbidrag på et givent produkt kan medvirke til en ændret prioritering i produktionen, der har konsekvenser for hele organisationen.

”Vi kan nu reagere med det samme, hvis noget ikke er, som det plejer. Det er en stor gevinst. Det mærkede vi tilbage i midten af 2014. På det tidspunkt var vi ikke i stand til at indsamle de samme informationer, og udnyttede derfor ikke systemet optimalt. Vi var på herrens mark og tabte omsætning,” siger Preben Funch og fortsætter:

”Nu er vi rustet til fremtiden, så vi kan træffe de rette beslutninger baseret på 100 % valide oplysninger, fordi de kommer fra økonomisystemet. Det er facts og ikke mavefornemmelser. Det er virkelig meget værd.”

 

GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE HOSTING-LØSNINGEN

OK Snacks skulle tilbage i 2013 finde afløseren for et forældet ERP-system, og her faldt valget på en Dynamics AX Hostingløsning.

Det var der flere årsager til, blandet andet ønsket om at få adgang til it-kompetencer, man ikke havde i forvejen, samt muligheden for at anvende løsningen som et strategisk værktøj i samspil med Targit.

Endelig skulle det nye system have potentiale til at understøtte en virksomhed i vækst samt skabe fundamentet for sporbarhed i produktionen, som er lovpligtigt inden for  fødevareproduktion.

 

SPILLER SAMMEN MED STRENGE KVALITETSKRAV

”Myndighederne stiller konstant krav til vores kvalitetsstyring. Det kræver, vi har styr på, hvad der foregår,” siger Jens E. Sørensen og henviser til, at der til enhver tid skal kunne spores i produktion, indkøb, varemodtagelse etc.” Derfor er det en stor fordel, at man lynhurtigt kan tilgå hosting-løsningen på hvilken som helst pc, uanset hvor man er.

PROFIL

Virksomheden startede i 1982. OK Snacks er blandt verdens førende producenter af flæskesvær, snacks, popcorn, peanuts, chips og tex-mex varianter. Både i form af egne mærker og som private label-produktion.
Produktionen foregår fuldautomatisk med moderne overvågningsudstyr og de nyeste teknologier inden for robotstyring. Virksomheden beskæftiger omkring 80 medarbejdere og eksporterer i dag til mere end 20 forskellige lande.

www.ok-snacks.dk

Henrik Hansen
Afdelingschef

T: +45 30 928 952
Send en mail til Henrik
DET SIGER VORES KUNDER
Nu er vi rustet til fremtiden, så vi kan træffe de rette beslutninger baseret på 100 % valide oplysninger, fordi de kommer fra økonomisystemet. Det er facts og ikke mavefornemmelser. Det er virkelig meget værd.
STÆRKE PARTNERE

Datacon leverer forretnings- og værdiskabende brancheløsninger inden for ERP. Vores kerneprodukt er Microsoft Dynamics AX og Dynamics 365.

Vi er Gold Certified Partner på Enterprise Ressource Planning, hvilket repræsenterer det højeste niveau af kompetencer og ekspertise på Microsofts teknologier. Partnerskabet er samtidig et udtryk for vores tætte samarbejde med Microsoft og vores mange timers uddannelse og certificeringer.

Datacon har herudover indgået partnerskaber med henholdsvis Dynamicweb, Tabellae, Sana Commerce, Consignor, AXtension, SignUp og Palette, der alle kan levere et 3. parts produkt med integration til vores løsninger.

Det gør vi for at tilbyde de bedste løsninger til vores kunder. Se mere om vores partnere her.

LAD OS RINGE DIG OP

Send os dit nummer, så ringer vi dig op og besvarer de spørgsmål du måtte have.