BRØNDBY I.F.

EFFEKTIVISERING AF KLUBBENS ARBEJDSGANGE

”Der, hvor vi virkelig kan mærke en forskel, er på den faglige sparring”.

Ordene er Jesper Jørgensens, administrerende direktør i Brøndby IF og dækker over en  vigtig ting i hans professionelle liv – nemlig at implementering af klubbens nye økonomisystem er på vej til at lykkes.

Jesper Jørgensen har en lang regnskabskarriere bag sig og har siddet på økonomiposten i Brøndby IF siden år 2009. Han ved i store træk, hvad han vil have, når det kommer til økonomi- og it-systemer.

Derfor gik han efter en AX-løsning, da han i 2011 besluttede at effektivisere klubbens forretningsgange. ”Vi havde tidligere to økonomisystemer, dem ville jeg gerne have implementeret i et system. Vores forskellige loyalitetsklubber skulle samles i én database, og så skulle der i det hele taget optimeres på hele retaildelen,” forklarer han. Men projektet gled ikke så let som forventet: ”Vi blev uenige med vores leverandør af systemet. Det gik ikke, som det skulle. Der var en masse fejlretninger, og det var rigtig tungt,” fortæller Jesper Jørgensen.

På det tidspunkt var en del af AX-løsningen implementeret, men han så alligevel ingen anden udvej end at afbryde samarbejdet. Derfor kontaktede han to nye, potentielle samarbejdspartnere, begge anbefalet af hans netværk, hvoraf Datacon blev valgt som ny leverandør.

”Der, hvor vi virkelig kan mærke en forskel, er på den faglige sparring,” forklarer han om valget af Datacon. Den administrerende direktør kunne have sagt helt stop og startet fra scratch, men Datacons konsulenter vurderede, at projektet var så langt, at det var bedst at fortsætte.

”Datacons konsulenter har forståelse for vores tankegang og forretningens størrelse. Det er en markant force,” siger Jesper Jørgensen.

Og netop derfor er der stadig manuelle processer, han har valgt at leve med. ”Datacon kunne sagtens programmere en løsning til os, men det ville blive relativt dyrt, sagde de”.

”Vi er trods alt en mindre organisation, der ikke poster penge i store, forkromede løsninger, og derfor er det befriende, at de ikke oversælger. I dag kan alt lade sig gøre, men det vigtigste for mig er at få sparring til at holde det op mod de omkostninger, der følger”, lyder det fra økonomichefen.

 

DATACON FORSTÅR VORES FORRETNING

”Jeg er rigtig glad for, at Datacon har forståelse for vores forretning. Jeg kan godt have et specielt ønske, hvor de i stedet anbefaler en tilpasset standardløsning, der opfylder 80 % af behovet. Det betyder rigtig meget, for jeg har ikke nødvendigvis den tilstrækkelige it-forståelse og kan derfor godt risikere at bede om for meget i forhold til vores egentlige behov. For Datacon kunne der sikkert være en masse udviklingstimer i det, men jeg tror, at Datacons reelle tilgang er med til at danne grundlaget for et godt samarbejde på den lange bane.

Med AX-løsningen går det hele også nemmere i administrationen. Vi kan trække relevante rapporter, håndtere fakturaer og bruge systemet proaktivt over for kunder og sponsorer – hele opsætningen med flere dimensioner har helt sikkert gjort mange ting meget mere overskueligt.”

PROFIL

Brøndbyernes Idrætsforening blev stiftet den 3. december 1964 ved en sammenslutning af fodboldklubberne Brøndbyøster Idrætsforening (stiftet den 10. oktober 1928) og Brøndbyvester Idrætsforening (stiftet den 1. februar 1909).

Brøndbyernes IF Fodbold A/S, som er selskabet bag ligaholdet og talentholdene, blev stiftet den 15. maj 1978 i forbindelse med indførelsen af professionel fodbold i Danmark, og selskabet blev i 1987 introduceret på Københavns Fondsbørs. Brøndby IF var hermed den anden fodboldvirksomhed i verden, der blev børsnoteret.

www.brondby.com

Kenn Buhl
Direktør

T: +45 28 101 430
Send en mail til Kenn
DET SIGER VORES KUNDER
I Datacon har de nøglepersoner, vi har samarbejdet med i mange år. De ved, hvordan vores forretning virker og er gode til at programmere. Det er af stor værdi, at man taler samme sprog, fordi det sikrer, vi får en vis fremdrift.
STÆRKE PARTNERE

Datacon leverer forretnings- og værdiskabende brancheløsninger inden for ERP. Vores kerneprodukt er Microsoft Dynamics AX og Dynamics 365.

Vi er Gold Certified Partner på Enterprise Ressource Planning, hvilket repræsenterer det højeste niveau af kompetencer og ekspertise på Microsofts teknologier. Partnerskabet er samtidig et udtryk for vores tætte samarbejde med Microsoft og vores mange timers uddannelse og certificeringer.

Datacon har herudover indgået partnerskaber med henholdsvis Dynamicweb, Tabellae, Sana Commerce, Consignor, AXtension, SignUp og Palette, der alle kan levere et 3. parts produkt med integration til vores løsninger.

Det gør vi for at tilbyde de bedste løsninger til vores kunder. Se mere om vores partnere her.

LAD OS RINGE DIG OP

Send os dit nummer, så ringer vi dig op og besvarer de spørgsmål du måtte have.