Styr dit netværk via skyen

HP’s nye cloud-baserede services til styring og kontrol af dit netværk giver lavere omkostninger og en mere smidig netværksløsning

Den teknologiske udvikling betyder, at medarbejdere, som arbejder via mobile enheder med Wi-Fi-kapacitet i dag, stiller større krav til virksomheders netværk. For mange virksomheder er virkeligheden i dag, at medarbejdere er mere mobile, og at kontorer er spredt over et større geografisk område end nogensinde før. Det er faktorer, som har en direkte indflydelse på de krav, der stilles til netværk. 
 
I både små og store virksomheder forventer medarbejderne, at de lynhurtigt kan få forbindelse med netværket, at deres applikationer up- og downloader med det samme, og at der hele tiden er forbindelse. 
 
Forventninger som tidligere førte til, at virksomheder investerede tungt i overkapacitet, når det gjaldt netværk. Nu giver en ny type services til at styre og overvåge netværk dog andre muligheder. Velkommen til HP’s nye cloud-baserede styringssystem til netværk.

SME-netværk lider under vokseværk

Kravet om hurtig og mobil netværksforbindelse er ofte et problem for de små og mellemstore virksomheder (SME). For denne type virksomheder vil nye afdelinger, placeret tættere på kunder og i nye markeder, potentielt skabe større omsætning, men de vil næsten uundværligt samtidig skabe større omkostninger. Det hænger sammen med, at de nye afdelinger i fjerne egne skal tilsluttes virksomhedens netværk, og det vil normalt gøre det eksisterende netværk mere kompliceret og kan betyde, at der er behov for at ansætte ekstra personale med ekspertise i netværk.
 
For organisationer med nye medarbejdere eller kontorer i fjerntliggende egne er et af de vigtigste krav WLAN - det er let og hurtigt at udbygge og styre, og samtidig kræver det minimale it-færdigheder at installere. 

Cloud-baseret netværksstyring

Det er en problemstilling, som har inspireret software- og hardwareproducenten HP til at lancere sit nye Cloud Managed Networking (CMN) - eller cloud-baseret netværksstyring. CMN giver din virksomhed en netværksløsning, der er nem at anvende og minimerer omkostninger til it.

CMN giver samtidig lavere omkostninger ved anskaffelse og er mere skalerbar, end det kendes fra ‘normale’ netværksløsninger. 

Ifølge HP giver CMN følgende fordele: 

  • 30 procent lavere up-front-omkostninger i forbindelse med anskaffelse med en skalerbar cloud-baseret model
  • 100 procent uptime i forbindelse med WAN-link-fejl eller nedbrud
  • Optimal brugeroplevelse med HP Wi-Fi Clear Connect og roaming med Motion Aware-teknologi
  • Nem og overskuelig multisite-kontrol med HP Cloud Network Manager
  • Always-on service med redundant cloud-arkitektur

CMN er en cloud-baseret platform til overvågning og styring af netværk. Ved automatisk at konfigurere netværk-access points via skyen, lige meget hvor de er lokaliseret, øger systemet dramatisk hastigheden, hvormed du kan lancere og rulle netværk ud samt tilslutte nye enheder. 
  
Det giver dig mulighed for at strømline, styre og foretage fejlfinding af flere distribuerede sites fra en enkelt platform. Det hjælper dig også med at reducere omkostningerne ved at fjerne behovet for at skulle styre og foretage fejlfinding lokalt, eller sende personale med netværksekspertise rundt til de forskellige afdelinger for at hjælpe med installation eller fejlfinding.

HP Cloud Network Manager er 24/7

CNM er bygget på en cloud-arkitektur med flere lags redundans. Systemet huses i flere datacentre rundt om i verden og bruger en garderet HTTPS-forbindelse med stærk gensidig certificering i forbindelse med forsendelse af data, der går gennem HP 300 access points. Med andre ord sikrer HP CMN, at al data-trafik forbliver lokalt i dit WLAN, og at dine access points vil fortsætte med at fungere, selv hvis der sker en fejl på det WAN.
  
Styring af CMN sker via et intuitivt virtuelt instrumentbræt, som giver dine it-ansvarlige mulighed for kontinuerlig overvågning af dit netværks tilstand med detaljerede oplysninger om blandt andet access points og tilsluttede enheder.
  
Konfigurationer af access points kan downloades direkte fra cloud-services uden behov for lokal it-support. Software til access points kan sættes til at downloade automatisk, og det sikrer, at du altid har den mest opdaterede sikkerhedskonfiguration til dem.
  

Bo Reggelsen
Salgs- og marketingdirektør
T: +45 20 285 170
Send en mail til Bo
BRE
 

Hosting